Først udarbejder man en historik sammen med patienten og familien med fokus på allergi, herunder:

• Atopi i familien / hos barnet?
• Hvilken slags mad får barnet/ har barnet fået? (modermælkserstatning, brystmælk, blandet?)
• Symptomer/tegn på komælksproteinallergi
• Informationer om tidligere behandling og observeret respons
• Oplysninger om forsøg på ændret kost og udfald heraf

Derefter bør symptomernes art og forekomsten indikere, om en mistænkt allergi er IgE- eller ikke-IgE-medieret, og om allergien er mild til moderat eller svær.¹

Behov for henvisning og yderligere tests afhænger af, hvilken allergi der er tale om, og hvor alvorlige symptomerne er. Svær IgE-medieret komælksproteinallergi med anafylaksi kræver akut behandling og hospitalsindlæggelse.¹

Hvis der er mistanke om en IgE-medieret allergi, skal der tages en priktest eller en blodprøve. Hvis der er mistanke om en ikke-IgE-medieret allergi, starter man med en diagnostisk eliminationsdiæt (for at eliminere komælk fra kosten) efterfulgt af en provokation.¹

Du kan læse mere i afsnittet Diagnosticering.

Spædbørn, som kun bliver ammet, kan kræve en fuldstændig elimination af komælksprotein fra moderens kost.^1-4 

Spædbørn med komælksproteinallergi, som får modermælkserstatning, er førstevalget at skifte til en højt hydrolyseret specialernæring med dokumenteret effekt, som f.eks. Nutramigen.^2,4,5 Aminosyrebaseret specialernæring som f.eks. Nutramigen PURAMINO, bør kun anvendes til svær komælksproteinallergi eller multiple fødevareallergi.^2,3,5

Ja, kolik er et anerkendt symptom på komælksproteinallergi.¹ Kolik kan dog også skyldes andre faktorer, som f.eks er relateret til anden kost , ubehag i mave- tarm kanalen eller spiseadfærd.

Hos ammende spædbørn kan kolik knyttes til moderens indtag af mælkeprodukter.¹ Hos spædbørn, der får flaske, tyder meget på, at kolik forårsages af en allergisk reaktion på komælksprotein i modermælkserstatningen.¹

En højt hydrolyseret hypoallergen specialernæring, som f.eks Nutramigen, kan være en hjælp til flaskeernærede spædbørn med kolik.^1*

 _{*Dette studie blev udført uden tilsat DHA/ARA-sammensætning og.}

Nej, det er to forskellige tilstande, som behandles forskelligt.^1,2

Komælksproteinallergi er en reaktion fra immunsystemet på proteinerne i komælk, hvorimod laktoseintolerans ikke er relateret til immunsystemet, men som derimod indebærer, at man  ikke kan nedbryde mælkesukker (laktose).^1,2

Begge tilstande kan forårsage gastrointestinale symptomer. Det er dog kun komælksproteinallergi, der giver hud- og vejrtrækningssymptomer.²

Derudover er laktoseintolerans usædvanligt hos børn under 2-3 år, uanset etnicitet.³

Definitionen på en hypoallergen specialernæring med dokumenteret effekt er, at den tolereres af ≥90 % (med 95 % sikkerhed) af alle spædbørn, som har fået konstateret komælksproteinallergi.¹

Disse inddeles i to klasser:

Højt hydrolyseret specialernæring (eHF), f.eks Nutramigen

• Anbefales som førstevalg til 90 % af alle spødbørn med symptomer på mild til moderat komælksproteinallergi, som får specialernæring ^2,3
• Proteinet er højt hydrolyseret (nedbrudt) til små peptider og aminosyrer, så risikoen for at udløse en allergisk reaktion er meget lille.

Aminosyrebaseret specialernæring (AAF), f.eks Nutramigen PURAMINO

• Anvendes til spædbørn med svær komælksproteinallergi eller multiple fødevareallergier, eller i tilfælde hvor en højt hydrolyseret specialernæring ikke har den ønskede effekt eller ikke accepteres^2,4
•  Fremstillet af 100 % ikke-allergifremkaldende frie aminosyrer

NB: Delvist hydrolyserede modermælkserstatning betegnes også som hypoallergene, men de er ikke beregnet til ernæringsmæssig håndtering af komælksproteinallergi, eftersom de kan forårsage allergiske reaktioner. 

Med "den allergiske march" menes der at én allergi kan føre til, at barnet udvikler flere allergier senere. "Den allergiske march" starter med sensibilisering over for fødevareallergener, som påvirker huden og mave-tarmkanalen. Derefter sker der et skifte til sensibilisering over for luftbårne allergener, som påvirker de øvre og nedre luftveje. 

Atopisk dermatit er det første kliniske tegn på "den allergiske march".¹⁰

Ved mistanke om komælksproteinallergi, kan man som regel fastslå, om det er komælksproteinet, ved at eliminere det fra barnets kost og derefter genintroducere det. Det tester man ved hjælp af en DBPCFC ( en dobbeltblindet placebokontrolleret fødevareprovokation). DBPCFC er den gyldne standard for diagnosticering af komælksproteinallergi.¹

Forskellen er, at Nutramigen 1 kan anvendes fra fødslen og frem til 6 måneders alderen, mens Nutramigen 2 LGG er beregnet til børn fra 6 måneder og opefter. Ved at skifte fra Nutramigen 1 til 2 LGG, når dit barn er 6 måneder, sikrer du dig, at dit barn får den rette mængde næringsstoffer, i forbindelse med introduktion af overgangskost. 

I de første måneder af livet, er dit spædbarns smagspreference endnu ikke færdigudviklet.^1,2 Spædbørn foretrække ofte bitre eller sure smage, som er positivt knyttet til indtagelse af frugt og grønt.  De vil derfor uden problemer acceptere smagen af hydrolyseret specialernæring som Nutramigen.³ Forskning viser, at når et spædbarn har vænnet sig til en bestemt smag, vil den være mere acceptabel.³ Børn, der får Nutramigen, har faktisk en tendens til at foretrække dette produkt i forhold til andre modermælkserstatninger, som de får tilbudt, når de er omkring 7 måneder.^3,4

• Nutramigen skal anvendes i samråd med sundhedsfagligt personale
• Hos spædbørn, som er vant til brystmælk, kan det hjælpe at introducere Nutramigen blandet med brystmælk i forholdet 1:1, hvorefter andelen af Nutramigen gradvist øges fra gang til gang
• Det bedste er at lade dit barn skifte fra en almindelig modermælkserstatning til Nutramigen så hurtigt som muligt, efter at diagnosen er blevet stillet
• Vent med at prøve Nutramigen første gang, indtil dit spædbarn er sultent og tørstigt
• Forsøg at være positiv, når du giver flaske, da børn kan opfange dit korpssprog
  
• Ældre børn vil muligvis foretrække at få Nutramigen i en drikkekop med tud
• I forbindelse med overgangskost kan Nutramigen blandes med andre fødevarer og anvendes i opskrifter – det kan gøre det nemmere for dit barn at vænne sig til produktet

Disse drikke har intet med mælk at gøre. Industrielt fremstillede drikke af soja, ris, mandler, kokos eller kastanjer kaldes fejlagtigt for "mælk". De er uegnede til at opfylde børns ernæringsmæssige behov og kan ikke anvendes.¹ Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke risdrik til børn. Fåre- eller gedemælk indeholder proteiner, som minder om komælksprotein og anbefales ikke til børn med komælksproteinallergi. Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sojadrik til børn under ² år, men det kan anvendes i madlavning fra 1 års alderen.²

Komælksproteinallergi kan vare indtil barnet er 3-5 år gammelt (i gennemsnit). Indtil barnet udvikler tolerance overfor komælksprotein, må du følge nøje med i, hvad dit barn spiser, for at undgå produkter som indeholder komælksprotein. Ved at bruge Nutramigen, kan du imidlertid øge barnets chance for at udvikle tolerance overfor komælksprotein - forskning har vist at 54% af spædbørn, som får Nutramigen, udvikler tolerance overfor komælksprotein efter 12 måneders ernæringsmæssig håndtering.³

Hvis dit barn får modermælkserstatning, vil lægen sandsynligvis ordinere en højt hydrolyseret specialernæring. Hvis symptomerne ikke forsvinder, udføres der en test efter 4 uger. Denne test kaldens en dobbeltblindet placebokontrolleret fødevareprovokation (eller helt enkelt en provokation).Lægen kan på baggrund af testresultaterne og anden information fortælle dig, om dit barn er tolerant over for komælk. Testen udføres af din læge. Forsøg ikke at udføre denne test derhjemme uden først at konsultere en læge.