Case-studier

  • Lise  

    Præsentation 

    I en alder af tre måneder kom Lise til en børnelægeklinik med symptomerne kronisk diarré og mild til moderat eksem i ansigtet og på kroppen. Lises vægt lå på 25% percentilen, og hun havde fået modermælkserstatning siden fødslen. På morens side af familien var der tilfælde af eksem, astma og høfeber, men der var ingen tilfælde af allergi på farens side af familien. 

    Behandling 

    Lises gastrointestinale symptomer tydede på en ikke-IgE-medieret komælksproteinallergi, og hun fik ordineret en højt hydrolyseret specialernæring (eHF) med dokumenteret effekt, Nutramigen® 1, i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for specialernæring til børn med milde til moderate symptomer. 1,2

    Da Lise var 6 måneder gammel, var hendes diarré forsvundet, og eksemen blussede kun op en gang imellem. Eftersom Lises mor var i gang med at fravænne hende fra amningen, fik hun råd og henvisninger til websites og opskrifter, der kunne hjælpe hende med at tilrettelægge en mælkefri overgangskost. Derudover skiftede Lise til specialernæring Nutramigen® 2, som indeholder mere calcium og andre næringsstoffer, som opfylder større børns ernæringsbehov. 

    I en alder af 9 måneder havde Lises taget godt på og lå nu på 50% percentilen. Regelmæssige priktests fra hun var 6 måneder til hun fyldte 2 år, var positive for komælk, noget som tyder på en IgE-medieret allergi. 

    Resultat

    Da Lise var 2 år og 4 måneder gammel, kom hun ved et uheld til at drikke en kop mælk, men hun fik ingen allergisk reaktion. På sygehuset blev der foretaget en provokation, som fortsatte derhjemme i en uge, uden at hun fik allergiske reaktioner. Derfor begyndte Lises forældre gradvist at give hende mælkeprodukter at spise, og som 3-årig kunne Lise tåle alle typer madvarer

    Mikkel 

    Præsentation

    Mikkel kom i en alder af 3 måneder til en børnelægeklinik med svær eksem, som dækkede en stor del af hans krop og ansigt. Mikkel blev udelukkende ammet, og hans vægt lå mellem 25% og 50% percentilen. Der var tilfælde af astma og høfeber på både morens og farens side af familien.

    Behandling 

    Mikkels mor fik råd om, hvordan hun skulle pleje hans eksem og om at undgå mælk og æg i sin kost, da disse fødevarer typisk forårsager allergiske reaktioner hos spædbørn, der bliver ammet. Hun fik også råd om overgangskost, eftersom hun gerne ville i gang med at introducere fast føde i de efterfølgende måneder. Da Mikkel var 6 måneder, havde hans mor elimineret mælkeprodukter og æg fra sin kost, og hans symptomer var aftaget, men ikke forsvundet helt. Priktest viste, at Mikkel var sensibiliseret over for mælk, æg og soja.  

    Derfor blev hans mor rådet til også at eliminere soja fra sin kost. Hun var udmattet efter de konstante forsøg på at tilrettelægge sin kost og tage sig af Mikkels symptomer, og hun ville gerne give ham en flaske, når han skulle sove. På grund af Mikkel´s allergi overfor flere fødevarer, blev der ordineret en aminosyrebaserede specialernæring, Nutramigen PURAMINO. 

    Resultat

    I en alder af 9 måneder var Mikkels vægt steget til 50% percentilen, og han fik flere forskellige typer madvarer ud over brystmælk og Nutramigen PURAMINO til sengetid. I en alder af 12 måneder lå hans vægt på 75% percentilen, og han holdt sig til sin eliminationskost.

Referencer

1. Vandenplas 2007

2. NICE

  • Kun tiltænkt dansk sundhedsfagligt personale
  • ©2004, 2020 Mead Johnson & Company, alle rettigheder forbeholdes.
  • VIGTIGT: Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Nutramigen er en fødevare til særlige medicinske formål og skal anvendes under medicinsk overvågning. Må ikke anvendes parenteralt.