Med tiden bliver det sværere at leve med komælksproteinallergi. Risikoen for at blive eksponeret for komælk ved et uheld stiger, efterhånden som barnets omgangskreds øges. Allergier kan påvirke livskvaliteten og komme i vejen for familiens aktiviteter.¹

Hos spædbørn under 6 måneder , er komælksproteinallergi relativt ukompliceret at behandle, når den er blevet diagnosticeret, og symptomerne er nogenlunde under kontrol. Det skyldes, at spædbarnet endnu ikke er startet på overgangskost og derfor kun har én fødekilde. Derudover er det hovedsageligt forældrene, der giver barnet mad, og det sker som regel i hjemmet.

I forbindelse med introduktionen af overgangskost , bliver det lidt sværere at håndterer. Barnet eksponeres for nye fødevarer og skal undgå fødevarer, der indeholder komælk. Efterhånden som barnet bliver ældre og mere socialt, bliver det udsat for mere varierede miljøer. Bedsteforældre, daginstitution eller venner skal måske give barnet mad og har ikke altid den samme forståelse for allergien, som barnets forældre.

For småbørn, bliver den sociale, praktiske og følelsesmæssige byrde ved komælksproteinallergi endnu større. Omkring toårsalderen bliver barnet selvbevidst og kan blive pinligt berørt over sin allergi.² Når barnet deltager i fødselsdage og andre sociale begivenheder, vil det  gerne spise det samme som alle andre. Dermed øges risikoen af eksponering for mælkeprodukter yderligere.

Ved at udvikle tolerance over for komælksprotein i en tidlig alder, slipper både barnet og familien for, at skulle leve med komælksproteinallergi. Det betyder, at barnet kan spise det samme som resten af familien og deltage fuldt ud i sociale arrangementer uden at skulle bekymre sig om maden.