Forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn


  • Sundhedsstyrelsen har revideret anbefalingerne om forebyggelse af fødevareallergi hos spædbørn. Baggrunden er opdatering af den europæiske guideline¹ fra EAACI (DetEuropæiske Selskab for Allergologi), som baserer sig på en gennemgang af den videnskabelige litteratur²

    Amning

    Amning anbefales på grund af de positive helbredsmæssige virkninger for både mor og barn³. Der er ikke tilstrækkelig evidens for, at amning beskytter mod fødevareallergi. Modermælk anbefales af en lang række andre årsager, jf. Amning – en håndbog for sundhedspersonale.

    Modermælk medvirker til modning af barnets immunsystem og giver bl.a. i nogen udstrækning beskyttelse mod infektionssygdomme, eksem og astma.

    Modermælkserstatning

    I første leveuge

    Raske, mature børn, der ammes, men har behov for tilskud af modermælkserstatning i første leveuge, anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning i denne periode. Børn som ikke ønskes ammet fuldt, hvor der stiles mod regelmæssigt tilskud af eller fuld ernæring med almindelig modermælkserstatning, kan starte med almindelig komælksbaseret modermælkserstatning i første leveuge.

    Ovenstående gælder, uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej.

    Link til Sundhedsstyrelsens notat af 16. november 2022 (hentet 29. april 2024):

    Notat_Anbefalinger-om-forebyggelse-af-foedevareallergi-hos-spaedboern_opdateret16112022.ashx (sst.dk)

    Download pjecen Allergiforebyggelse her

    Tilskud

    Der kan ikke udskrives grøn recept til allergiforebyggelse, men kun til håndtering af komælksproteinallergi. 

     

Referencer

1. EAACI guideline: Prevention the development of food allergy in infants and young children (2020 update) – Halken – 2021 – Pediatric Allergy and Immunology – Wiley Online Libery

2. Prevention food allergy in infancy and childhood: Systematic review of randomised controlled trials. De Silvi et al. Pediatr Allergy Immunol 2020 Oct;31 (7):813-826. DOI: 10.1111/pai.13273

3. Amning – en håndbog for sundhedspersonale, kapitel 3. Sundhedsstyrelsen 2021. www.sst.dk

  • Kun tiltænkt dansk sundhedsfagligt personale
  • ©2024 MJN U.S. Holdings LCC. Alle rettigheder forbeholdes LGG® er et varemærke tilhørende Chr. Hansen A/S.
  • VIGTIGT. Brystmælk er spædbarnets bedste ernæring. Hvis amningen afbrydes, kan det være svært at begynde at amme igen, og indtag af modermælkserstatning kan mindske produktionen af brystmælk. Man bør tænke på fordelene ved amning, inden modermælkserstatning introduceres. Det er meget vigtigt at følge instruktionerne for tilberedning. Fejlagtig håndtering kan påvirke barnets helbred. Forældre skal altid informeres af sundhedspersonale. Det er vigtigt at spise en varieret kost når du ammer. Nutramigen-sortimentet er fødevarer til særlige medicinske formål og skal anvendes i samråd med læge eller diætist.